Det spørgsmål er jeg blevet stillet et utal af gange de seneste uger, og Malthes venner forstår ikke, at jeg ikke er at finde i lygtepælene denne gang. Det forstår jeg godt – for det landspolitiske er pt. ingen ambition for mit vedkommende, og jeg trives virkelig godt i det kommunalpolitiske maskinrum med de opgaver og svære udfordringer, der er her i Silkeborg Kommune. Jeg er også ”blot” fritidspolitiker med et fuldtidsjob ved siden af, og det kan noget at færdes uden for de politiske mødelokaler i forbindelse med sit job.
Jeg er og bliver aldrig en ”hardcore” partisoldat, men vil altid støtte og arbejde for fornuftige løsninger for borgerne i Silkeborg Kommune. Men jeg er medlem af Venstre, da jeg er liberal og føler, at der er plads til sådan en som mig, der nogle gange social-liberal og andre gange borgelig-liberal. Det afhænger af, hvad der giver mening, og hvad der er fornuftigt.
Venstre har landspolitisk har været i massiv modvind, men jeg har under valgkampen også oplevet en formand, som for alvor viser, hvad han er lavet af. Der er mange, der har en holdning til Jacob Ellemann-Jensen. Og skal vi være helt ærlige, så har han ikke altid sit væsen med sig. Han er ikke den sjove onkel-type, som folk stemmer på, fordi de er helt pjattede med hans attitude. Ellemann er blevet kaldt alt fra arrogant til ordentlig. Holdningerne til Venstres frontfigur er mange – specielt når man ikke tager udgangspunkt i det politiske, er det nemt at have en lidt nedladende holdning til manden. Jeg kender på ingen måde Ellemann personligt, men jeg har som mange andre fulgt med i debatterne den seneste tid. Min konklusion er, at hvis den mand står så skarpt, som det er tilfældet, efter alt hvad han har været igennem i Venstres kriseperiode, hvad kan han så ikke udrette som statsminister? Manden har årelang erhvervserfaring uden for Christiansborg, har haft sin dannelse i militæret og er opvokset i et hjem med politik fra øverste hylde.
Man kan sagtens lave politik over midten uden at have en regering hen over midten, og det er jeg ret sikker på, at Ellemann er den største garant for på den liberale-borgerlige fløj. Man kan efterhånden også sige, at der nærmest kun er en statsministerkandidat tilbage efter, at Venstre ifølge målingerne nu er cirka dobbelt så store som De Konservative. Nogle vil så mene, at Lars Løkke er en joker, eftersom Moderaterne står til at blive landets tredjestørste parti. Jeg tror på Lars Løkke og hans mission, men undrer mig meget over, at han tidligere har ment, sagt og tilladt meget af det, den tidligere statsminister nu taler imod. Minister skal Lars Løkke nok blive, men udenrigsministerposten er vel også helt ok for lederen for et helt nyt parti.
Jeg har selv mange og stærke holdninger til landspolitik og folketingsvalget. Men mine holdninger er ikke bedre end andres. Jeg danner blot holdninger ud fra, hvad jeg ved, men også hvad jeg løbende lytter og læser mig til. Jeg følger indgående med i debatterne og de mange valgløfter, og jeg lytter også, når dem, jeg er mest uenig med, taler. Nogle gange bliver jeg rent faktisk klogere, og andre gange føler jeg mig bekræftet i, hvorfor vi er uenige. Jeg har dog konsekvent holdt mig væk fra at kommentere ret meget på landspolitiske emner som mink, FE og andre sprængfarlige emner, da det i nogen grad ville mudre mit relativt nye mandat som byrådsmedlem. Men tro mig, mine fingre har haft skrivekløe optil flere gange under valgkampen.
Men i takt med at folketingsvalget nærmer sig, bliver jeg nødt til at påpege, hvor vigtigt det er at få folketingsmedlemmer valgt, som vil det bedste for Silkeborg Kommune, og det er hovedpointen med dette skriv.
Akkurat som under kommunalvalget er jeg stor tilhænger af at stemme lokalt. Jeg blev primært valgt ind af lokale vælgere i Sejs-Svejbæk, som i høj grad har brugt mig i forbindelse med sager eller holdninger, og jeg lytter og bruger min viden i det lokalpolitiske maskinrum. Det er bare nemmere og mere nærværende at tage snakken i øjenhøjde i idrætsforeningen eller over køledisken i Rema 1000. Sådan er det også med folketingspolitikere; det er bare lettere at få fat i eksempelvis Kristian Pihl Lorentzen for sådan nogle som os, når vi ønsker halvtimesdrift på Svejbæk Station.
Derfor anbefaler jeg at overveje en stemme på følgende kandidater fra Venstre, når krydset skal sættes den 1. november. Og nej, man behøver ikke være fan af Jacob Ellemann for at stemme på personerne herunder. I Venstre er en personlig stemme en personlig stemme, som kan styrke vores kommune.
???????????????????????????????? ???????????????? ????????????????????????????????????
Meningerne er mange om Kristian, men ét er sikkert; han er den mest flittige politiker, jeg kender. Han arbejder hårdt, går ind i selv de mindste lokale sager med konkrete resultater til følge. Eksemplet ovenfor med halvtimesdrift på Svejbæk Station var Kristian – sammen med gode lokale kræfter – manden, der i høj grad arbejdede det igennem forligskredsen dengang. Kristian kan man altid få fat i, og han tager alle seriøst. Både som borger, senere som medlem af Venstre og nu byrådsmedlem har jeg oplevet en lydhørhed og handlekraft. Den markante forskel fra andre politikere er, at Kristian også er til stede, når der ikke er valgkamp og har et kæmpe politisk netværk på tværs af partierne.
???????????????????????? ????????????????????????????????
Silkeborg har brug for en læge på Christiansborg. Det er ingen hemmelighed, at Ulrich bor en halv time fra Silkeborg, men det mærker man på ingen måde. Ulrich er nærværende både geografisk og under en samtale. Han er et af de mest behagelige mennesker, jeg har mødt, og han har konkrete planer for, hvordan sundhedsvæsnet kommer igennem en krise med mangel på sygeplejersker, dårlig løn og arbejdsvilkår. En vidende mand, som har stor faglig indsigt i et af de vigtigste velfærdsområder, vi har. Desuden en garant for at tale Silkeborg Sygehus op ved enhver lejlighed. Det handler om mennesker, står der på Ulrichs valgplakater, og det kan man da kun tilslutte sig.
???????????????????? ????????????????????????????????????????????
Jacob hvem?, vil mange nok spørge. Jacob Vestergaard er et navn vi helt sikkert kommer til at lære bedre at kende i de kommende år. Han er ung, rolig og klog. Faktisk var Jacob den, jeg havde som nr. 1 i DR’s valgtest, og han er en ’moderne liberal’ politiker, som har sunde holdninger til klima og uddannelse. Vanopslagh er helt sikkert sjovere end Jacob på Tik Tok for de unge, men de unge kan roligt sætte krydset ved Vestergaard, hvis de vil have en politiker, der vil arbejde for fremtidens generationer.
???????? ???????????????? ????å ???????????? ???????? ?????????????????????
Ja, det må andre nok hellere bedømme. Jeg har det personligt sådan, at man naturligvis skal stemme i den retning, man ønsker at landet skal bevæge sig i. Afgørende for mig er dog at en kandidat klart har meldt ud, at vedkommende satser på folketingsmandatet. Jeg må konstatere, at et arbejde i byrådet kræver så meget, at man reelt ikke kan levere 100% hjemme i kommunalbestyrelsen og på samme tid være folketingspolitiker. Jeg kan umiddelbart kun konstatere, at Nikolaj Gram fra Moderaterne har det som et klart mål at arbejde som folketingspolitiker alene. Selvom han er bosat i København, virker det til, at han reelt vil sin hjemstavn det godt. Thomas Jensen fra Socialdemokraterne er også blevet lokal siden sidst, men sidste øjeblikskampagner for Tange Sø og banen i Sejs-Svejbæk klinger en anelse hult. At jeg er blokeret fra Jensens Facebook-side (eneste blokering jeg nogensinde har oplevet) for at spørge, hvordan han vil redde Silkeborg Sygehus, det, synes jeg, er en skam, hvis vi skal have en åben demokratisk debat. Radikale og Konservative er jeg lidt usikre på, selvom kandidaterne har politisk stor politisk erfaring, men det bunder alene, om man vil satse på dobbeltmandater eller ej. Enhedslisten bruger partilister. Det vil sige, at det kun er de kandidater, partiet selv har placeret øverst på listen, der har en realistisk chance for at blive valgt. Der falder den personlige stemme i så fald ned i en stor partikasse.
Men undersøg og bedøm selv de kommende dage, så du finder dig en kandidat, der matcher den retning, du synes, at landet skal bevæge sig i.
Det var mit ydmyge syn på folketingsvalget, naturligvis præget af, at jeg er politisk aktiv og medlem af et parti, jeg har det rigtig godt i. Andre vil naturligvis være uenige i ”analysen”. Sådan er og skal politik da også være, det er måden vi sammen udvikler os på som mennesker og politikere.
Godt valg til alle, det vigtigste er at bruge sin demokratiske stemme d. 1/11.
