En naturlegeplads ved De Små Fisk? Jeg tænkte tanken da Malthe (min søn på 7 år) og jeg var forbi for at lave bål og hygge os i weekenden. Der er shelters, bålplads og et lækkert badeområde. Men der mangler noget underholdning til børnene.


Det er sikkert for mange et stort ønske med en legeplads, når man på et tidspunkt begynder at udvikle på området ved De Små Fisk. Sejs-Svejbæk er Silkeborg Kommunes 3. største byområde med utrolig mange børnefamilier, så brugergrundlaget er i hvert fald til stede.


I denne omgang må vi dog sige at det er rigtig gode nyheder med en opdateret legeplads ved Indelukket i Silkeborg. Det er heller ikke så ringe endda.


UPDATE fra lokalrådet: der er forhåbentlig snart nyheder på vej 😉