Jeg læste et indlæg fra Morten Høgh (V) der foreslog at man lærer at svømme allerede i børnehaven, og blot fordi man har ikke bor i Sejs-Svejbæk kan man jo godt få en god ide.
Derfor vil jeg også bakke op om Morten Høghs fremragende forslag om at indføre svømning i alle børnehaver i Silkeborg Kommune.
I min generation kan langt de fleste svømme, netop pga. af man havde det på skoleskemaet. Det var også nogle af de sjoveste timer, som jeg husker det og alle fik et godt udgangspunkt for at kunne svømme. Specielt i Silkeborg Kommune, hvor der er vand fra nord til syd og øst til vest, er der alle mulige gode grunde til at lære at svømme. Både som ren overlevelse, men også som velvære/motion og en indgangsvinkel til at blive en del af en svømmeklub.
Dette forslag går rent ind hos mig, der altid har haft vandet tæt på. Den kan vi bestemt samarbejde om når vi begge forhåbentlig sidder i det nye byråd, naturligvis forudsat at vi begge bliver valgt.