Foreningslivet betyder noget ganske særligt i Silkeborg Kommune. Det er her, fællesskabet opstår, her børn lærer at tage ansvar, her voksne finder sammen om noget meningsfuldt, og hvor ældre fortsat kan være en aktiv del af hverdagen.
Jeg oplever det på helt tæt hold som frivillig træner i Sejs-Svejbæk IF. Jeg ser, hvad det gør for børn og unge at være en del af et fællesskab, hvor der både er plads til grin, sved og læring. Men jeg ser også, hvordan foreningslivet står over for stigende krav og mindre tid – og hvor meget vi som kommune skylder de mange frivillige, der får det hele til at hænge sammen.
Foreningslivet er ikke bare fritid. Det er forebyggelse af ensomhed, mistrivsel og inaktivitet. Det er dér, vi skaber sammenhængskraft i et samfund, der ellers bliver mere digitalt og individualiseret.
Derfor mener jeg, at det skal kunne mærkes politisk, at vi som kommune prioriterer foreningerne. Vi bør give endnu bedre rammer til de frivillige, både økonomisk og praktisk. Det handler om ordentlige faciliteter, adgang til haller, baner og lokaler – men også om at anerkende, at frivilligt arbejde kræver tid og støtte.
Når vi investerer i foreningslivet, investerer vi i sundhed, trivsel og fællesskab. Vi skaber noget, der rækker langt ud over selve aktiviteten – og som i sidste ende gør vores lokalsamfund stærkere, tryggere og mere levende.
Jeg er stolt af vores foreninger og af de mange, der uge efter uge stiller op for andre. De fortjener al den opbakning, vi kan give dem – politisk, økonomisk og menneskeligt. Det er dér, vi får mest for fles
