Man taler om at hæve håndværkerfradraget og nogle foreslår endda at det også skal gælde restauranter og underholdningsbranchen. Sidstnævnte har sikkert mere brug for medvind end førstnævnte branche, der har rygende travlt. Men begge dele synes en liberal som jeg er en rigtig fin idé.


Men ville det mest fornuftige ikke være at lave et ’folkesundhedsfradrag’.


Et direkte personfradrag på eksempelvis kr. 5-10.000,- under og efter Corona-krisen?


Fradraget skulle så gælde på medlemskaber af ALLE idrætsforeninger, sportsklubber, sociale fællesskaber (eksempelvis spejdere). Et sundhedsfradrag der også skulle dække den mindst ligeså vigtige mentale sundhed såsom psykologer, psykiatere m.fl. Det ville uden tvivl være en god investering! Jeg spår at vi ellers går en endnu dyrere periode i møde mht. folkesundheden ovenpå Corona-krisen.