Af Thomas Tonsberg Schlie, formand for Kultur & Fritidsudvalget & Dorthe Jensen, formand for Socialudvalget. Begge byrådsmedlemmer i Silkeborg Kommune.

Når Ombold endnu engang kommer til Silkeborg, er det en god anledning til at minde hinanden om, hvad idræt også kan.
For Ombold handler ikke kun om spillet på banen.

Det handler om fællesskab.

Det er et sted, hvor mennesker, der har haft livet tæt inde på kroppen, mødes som holdkammerater.
Hvor fortiden fylder mindre.
Og hvor sammenhold, respekt og glæden ved at være en del af noget får lov at fylde mere.

For mange bliver det et sted, hvor man finder nye relationer og troen på sig selv igen.
Det er en stærk påmindelse om, hvad fællesskaber kan, når de fungerer.

I Silkeborg er vi stolte af at være vært.
Et arrangement som dette viser, hvordan idrætten kan være med til at skabe plads til mennesker.

Jeg har fået æren af at holde åbningstalen og deltager også i kampen for byrådet.
Så hvis man vil se nogle lettere tvivlsomme driblinger på torvet, så kig forbi.